Perfekt Boeing nødlanding uden landingshjul


Et Boeing 767-fly med 231 personer om bord er i eftermiddag nødlandet i lufthavnen i  Warszawa uden landingshjul. Ingen er kommet til skade, oplyses det.

Et Boeing 767-flyet, der var på vej fra Newark-lufthavnen New York i USA , fik på grund af et strømsvigt problemer med landingsstellet, da det nærmede sig Frederic Chopin-lufthavnen i Warszawa i Polen. Efter at have cirklet rundt i luften over lufthavnen i en time, var flyet tvunget til at foretage en nødlanding uden landingshjul !

Undervejs havde Boeing-flyet skilt sig af med det mest af sit brændstof som forberedelse til nødlandingen. Og mavelandingen uden hjul gik efter planen.  Flyet landede sikkert på maven midt på landingsbanen, der var blevet sprayet med flammehæmmende væske, og ingen af de 231 passagerer kom til skade, oplyser lufthavnstalsmand Leszek Chorzewski.

Brandvæsen og ambulancefolk hastede til det nødlandede fly, hvor der stod røg ud fra den ene motor. De fik hurtigt flammerne under kontrol. Alle passagerer og besætningsmedlemmer var selv i stand til at komme ud på landingsbanen. Der var ingen panik blandt passagerne. Besætningen havde gjort et godt arbejde med at forberede dem på nødlandingen, siger direktør for det polske luftfartsselskab, LOT, Marcin Pirog.  Marcin Pirog roser samtidig piloterne Tadeusz Wrona og Jerzy Szwartz for deres håndtering af den kritiske situation. 

De udførte en perfekt nødlanding af Boeing 767-flyet. Det er første gang et fly fra LOT har nødlandet uden hjul, siger han.