OL i London bliver ikke en turist-magnet


Pas på med forventningerne, lyder advarslerne til værtsbyen for det kommende OL.

 

 

 

Investeringerne i de nødvendige sportsanlæg og udbygning af infrastrukturen er i fuld gang i London, og beregningerne på en efterfølgende turismeindtægt præsenteres her og der. Men pas på, advarer eksperter. Hvis hotellerne ikke forstår at satse på den rigtige prissætning, bliver resultatet negativt. Athen fik kun omkring 7 pct. af de hotelovernatninger, turistindustrien havde regnet med i forbindelse med OL. Her var budgetteret med 105. 000 overnatninger, men det blev kun til kun 14.000. Og under OL i Sydney regnede man med et besøgstal på ca. 132.000, men fik kun 97.000. Senst blev Vinter OL i Vancouver også en skuffelse for den lokale turistindustri. Hotellerne stod tomme en måned før OL startede i februar, og det var især forretningskunderne, der svigtede.

 
Så selv om London allerede nu er begyndt at melde udsolgt, mener byens rådgivere, at det megt vel kan være baseret på falske forudsætninger, skriver Take Off. Skal man håbe på at få turisme ud af begivenheden, handler det om at finde den rigtige pris og ikke overvurdere sin egen betydning – sagt på en anden måde: Ikke skrue priserne i vejret. “London skal finde en hotelplan forud for OL og for den tid, der nu kommer,” siger Andy Storey, adm. direktør i analyse- og konsulentforimaet Rubicon, til Take Off.