Margit Brandt er død
Margit Brandt, dansk modes førstedame er død i nat klokken to, efter længere tids sygdom. Hun sov ind med familien om sig. Hun blev 66 år gammel.
Ja, det er rigtigt, at Margit er død. Både pigerne og jeg var hos hende, da hun døde, fortæller Erik Brandt. Margit Brandt oprettede i 1966 sit egen designfirma, som etablerede sig i flere lande, inden hun og Erik Brandt slog sig på gallerier og ejendomsmarkedet.
Både Erik og Margit har gennem årtier været en af prins Henriks nære venner og var en fast integreret del af det nordsjællandske jetset. Den kendte designer døde af lungesygdommen KOL, der skyldes et liv med alt for mange cigaretter.
Margit Brandt efterlader sig døtrene Julie og Emilie. De har været så fantastiske mod mig, fortæller Erik Brandt om døtrenes opbakning den sidste svære tid. Margit Brandt døjede med sygdommen i fem år, inden hun til sidst fik fred.
