Amagermanden Marcel Lychau Hansen fik tæsk som barn


Den tiltalte 46-årige Amagermand, Marcel Lychau Hansen var allerede som teenager en rod. Manden, mest kendt som Amagermanden, står i dag tiltalt for mord, voldtægter, sex-overfald og røveri.

Amagermandens kriminelle løbebane’ startede for længe siden. Faktisk så længe siden, at han dengang ikke kunne straffes, fordi han var under den kriminelle lavalder. Han var en af de lokale rødder i villakvartert omkring Tilburg Alle på Amager.

En af hans daværende naboer på Amager oplevede, at den spinkle knægt flere gange begik indbrud i hans hus. – Han var en rigtig skuespiller, der ikke havde svært ved at lyve. Simpelthen en bandit, der to gange brød ind i mit hus, selvom han kendte mig, fortæller en af naboerne. Uanset at der var fingeraftryk i huset kunne politiet – på grund af den kriminelle lavalder – intet stille op.

En af mine venner, en stor og stærk tømrer, trak ham en dag ind i min bil og gav ham lidt bank. Han fik besked på, at hvis han ikke holdt op med at lave indbrud hos mig, ville han få flere tæsk. Det gjorde tydeligvis Marcel bange og han sagde undskyld, siger villaejeren til avisen.

Naboen blev nu alligevel overrasket over, at Marcel er identisk med Amagermanden.