Harrison Ford skal være Indiana Jones igen


70 år er tilsyneladende ingen alder. I hvert fald ikke, hvis man er actionhelt. Harrison Ford skal nemlig spille rollen som Indiana Jones i seriens femte film.

 

 

 

Instruktøren Steven Spielberg bekræfter over for Showbiz Tonight, at George Lucas er i gang med at skrive manuskript til endnu en film om arkæologen Indiana Jones.

- George arbejder på Indy nummer fem. Vi er ikke gået i gang med at filme endnu, men han arbejder på historien, siger Spielberg. Instruktøren regner med at starte optagelserne i slutningen af 2012. Til den tid vil Harrison Ford være 70 år, og det kan skabe udfordringer, når han skal udføre vilde stunts som den intetfrygtende Indiana Jones. I 2008 fik fjerde film i rækken ‘Kingdom of the Crystal Skull’ ikke de bedste anmeldelser. Ifølge Spielberg skyldtes det uoverensstemmelser omkring plottets hovedelement, hvad man på film kalder ‘The MacGuffin’.