Eksperter: Angelina Jolie er sygelig tynd
Da Jolie besøgte Tokyo sammen med sin mand erfarede verdenspressen, hvor slank hun i virkeligheden var blevet, da hun fremviste sine meget tynde ben og arme frem på den røde løber.
Parret var i byen sammen i anledningen af premieren på Brads nye film ‘Moneyball’. Ifølge magasinet Grazia består Angelinas daglige kostindtag af 600 kalorier, selvom hun burde indtage mindst det dobbelte. “Angelina er kendt for at spise en morgenmad, der kun består af en skefuld kokosolie og en håndfuld havregryn”, forklarer en anonym kilde til magasinet og tilføjer:
“Hun er så travl, at hun ofte glemmer at spise. Af og til dropper hun frokosten og snupper i stedet et par nødder eller vingummibamser i farten – eller en proteinshake, hvis det går vildt for sig”. Men hvis Angelina fortsætter sin restriktive diæt ender det galt, advarer Jackie Keller, der er direktør hos NutriFit i Los Angeles.
“Hvis man fortsætter sådan et kostregime længere tid af gangen, går kroppen over i en tilstand af ren og skær overlevelse og begynder at tære af muskelmassen for at få brændstof”, udtaler hun og fortsætter: “Alt under 800 kalorier om dagen medfører en ganske usundt tilstand for kroppen”.
